Krigssejlerne

Den 9. april 1940 blev omkring halvdelen af de civile søfolk og to tredjedele af tonnagen blev afskåret fra Danmark. Den danske handelsflåde på omkring 420 skibe over 500 bruttoton var dermed delt.

Selvom besættelsen kom som en overraskelse tog flere rederier foranstaltninger umiddelbart inden og fælles for dem var ordren om at søge neutral havn. De danske kaptajner fulgte ordren eller valgte selv eller under pres fra besætningen af søge mod en britisk eller fransk havn, hvis der ikke forelå instrukser. I Storbritannien blev de danske skibe formelt beslaglagt og søfolkene fik tilbud om at fortsætte deres tjeneste under britisk flag.

To besætningsmedlemmer ved en antiluftskytskanon på et dansk skib i allieret tjeneste. (Frihedsmuseet)

Omkring 90 procent valgte at sejle for briterne. Dermed kom de omkring 6.000 civile søfolk til at gøre allieret tjeneste ved at sejle under de skærpende omstændigheder som krigen bød på. Danske søfolk kom derved til at indgå i den livsvigtige konvojsejlads mellem USA om Storbritannien, men også i egentlige militæroperationer som f.eks. landgangen i Normandiet 6. juni 1944, hvor omkring 25 danske skibe 800 danske søfolk var en del af angrebsflåden.

Materialet der ligger til grund for registreringen af de omkomne søfolk stammer fra en fortegnelse fra foreningen Danske Veteraner 1940-45 som venligst er stillet til rådighed for Frihedsmuseet.

Krigssejlernes historie er beskrevet i Christian Tortzen ”Kampen på havet” (2011) og ”Krigssejlerne” (1995).

De danske søfolk i Storbritannien havde hjemby i Newcastle. Her indviedes d. 7. november 1942 en klub som samlingssted for de danske søfolk (Frihedsmuseet)