Biografi af Christian Michael Rottbøll
Gå tilbage til personvisning
Kaptajn i S.O.E., f. 8.6.1917 i Børglum
sogn, Hjørring amt, d. 26.9.1942 i København.
F.: Godsejer Henning Rottbøll, f. 15.7.
1887, og hustru Gudrun Elisabeth f. Muller,
1.4.1890, d. 12.11.1954.
Chef for S.O.E. i Danmark, april 1942 til
september 1942.
Studentereksamen 1935 fra Hjørring
Gymnasium. Aftjente sin værnepligt ved
Livgarden. Kursus på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Efter et fire måneders kursus på
en idrætsskole i Berlin rejste han i februar
1939 til Argentina, hvor han arbejdede
på en farm og som gymnastiklærer i
Buenos Aires. Ved Finlandskrigens udbrud
meldte han sig til den danske frivillige styrke.
Efter denne krigs ophør meldte Rottbøll
sig til fortsat frivillig tjeneste og deltog
som sergent i grænsebevogtningen mellem
Finland og Rusland. Efter den 9. april tog
han sin afsked og rejste hjem. Efter hjemkomsten
stod det ham klart, at han måtte
til England. I juli 1941 opnåede han, under
foregivende af at ville melde sig som frivillig
i Finland, udrejsetilladelse til Sverige, og i
Stockholm meldte han sig i Det britiske Gesandtskab.
Han blev fløjet til England, hvor
han indtrådte i S.O.E. og uddannedes som
faldskærmsmand og i organisation af spionage
og modstandskamp, blandt andet på skolen
i Haythrop Castle og Thames Fort. Efter
Carl Johan Bruhns død (se denne) blev
Rottbøll udpeget til at overtage hvervet som
S.O.E.’s leder i Danmark. Efter ikke mindre
end 6 mislykkede forsøg fra begyndelsen af
februar lykkedes det den 17.4.1942 at gennemføre
nedkastningen af Rottbøll og to
telegrafister. Nedkastningen skete ved Jyderup.
Rottbøll nåede samme dag til København
og forenedes med kammeraterne. I et
møde den 23.4.1942 sluttedes kontakt med
Christmas Møller og Frit Danmark. Rottbølls
instrukser fra London var ret vage og
lød på, at han skulle benytte den relative ro
og orden i Danmark til a t organisere, slutte
kontakter og lægge til rette. Dette stod i
modsætning til hans eget ønske om aktiv
modstand. Arbejdsvilkårene var meget vanskelige,
fordi man stod uden materiel og
uden erfaring i organisationsarbejdet. Yderligere
gav S.O.E.’s ledelse kort efter, efter henstilling
fra de danske efterretningsofficerer,
ordre til, at han og hans kammerater måtte
afstå fra enhver aktivitet, der ikke var godkendt
af officererne, og disse var principielt
imod iværksættelse af øjeblikkelig sabotage.
Denne instruks fra S.O.E. var dikteret
af taktiske hensyn, da efterretningsarbejdet
ansås for meget vigtigt. Rottbøll så det
som sin hovedopgave at skabe forbindelse til
efterretningsofficereme og om muligt forsøge
at ændre deres indstilling til sabotage.
På et møde i sommeren kom forbindelsen i
stand, men uden resultater. Ligeledes uden
praktiske resultater blev Rottbølls kontakt
med kommunistiske modstandsfolk. Af større
betydning blev hans kontakt med Dansk
Samling. I samarbejde med denne organisation
havde Rottbøll til hensigt, under en af
Rottbøll-holdets telegrafisters ledelse, at få
sabotagen i gang. Mulighederne herfor syntes
også gunstigere, da S.O.E.-ledelsen i London
ud på sommeren ændrede holdning og
godkendte en plan om sabotage af dansksvenske
færgeforbindelser. Den 1.8.1942
lykkedes det Rottbøll sammen med nogle
Dansk Samling-folk, blandt andet Christian
Ulrik Hansen og Erik Nyemann (se disse), at
få gennemført en modtagelse ved Farsø af
tre faldskærmsfolk. Det nødvendige materiel
gik dog tabt, og sabotageplanen måtte udsættes.
Kort efter ramte ulykkerne organisationen.
Efter telegrafist Poul Johannesens død
(se denne) måtte organisationen lægges om,
og dækadresser og kontakter ændres. Der
blev gennem mellem mænd truffet en aftale
mellem S.O.E.-folkene og det danske politi
om, at de to parter ikke måtte skyde på hinanden.
Fra tysk side havde man fået kendskab
til Rottbølls opholdssted og krævede
razzia af dansk politi. Den 26.9.1942 trængte
politifolk, som ikke havde fået meddelelse
om den indgåede aftale, ind i lejligheden,
bankede på til Rottbølls værelse, og da
han iført pyjamas åbnede døren, sprang en
politimand ind på ham og greb ham i armen.
Rottbølls revolver gik af, ramte politimandens
bæltespænde uden dog at såre ham,
og dette udløste på nært hold en dræbende
skudserie på 12 skud fra de to politifolk.
(I hovedtræk efter Besættelsens Hvem-Hvad-
Hvor og Kontakt med England).
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 954
Rigsarkivet: Arkiver fra besættelsestiden, Per
Jepsens beretning, Max Mikkelsens beretning,
Mogens Fogs beretning, Duus Hansens beretning,
Børge Houmanns beretning.
Anklageskrift af 4.1.1943 fra Københavns Byrets
afdeling 10 A.
Litteratur:
46 Navne, s. 41-42 (foto)
Vor Vej til 5. Maj, s. 10, 81-84
Fem Aar, II, s. 229
Kontakt med England, s. 93, 133, 137-142,
146, 148-150, 155, 157-158, 160-168, 170-
177, 179, 182-84, 197, 200, 230, 260
Hilsen til Vera, s. 17
Hemmelig Alliance, I, s. 76, 282
Besættelsestidens historie, s. 121-124, 126, 137,
163
Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, s. 70, 71, 74,
178, 300, 335, 344, 456-^57
Den hvide Brigade, s. 51
Danmark under besættelsen (Bjamason), s. 91-
98, 100
Danmark under Besættelsen (Vilh, la Cour),
III, s. 62, 100, 236, 247-248
De fem lange Aar, III, s. 1499
Da Danmark kaldte, s. 88-89, 218
Den illegale presse, s. 272-273
Rottbøll
Politikens Danmarkshistorie, XIV, s. 134
Mange er kaldede, s. 147
Danmarks Frihedskamp, s. 393, 451, 531, 626
-641
Frit Danmarks Hvidbog II, s. 474.
Tidsskrifter:
Jydske Samlinger, ny række, nr. 5 (1959-61),
s. 357, 368, 372-374, 378-395, 399-404
Nationalt Værn, 1945, nr. 1 1947, nr. 1
Garderbladet, 1946, nr. 4
Pigtråd, 1955, nr. 8-9
Danmarksposten, 1946, nr. 3, 4, 5, 6
Hjørring Gymnasium, Årsskrift, 1945—46
„De frie Danske“, 1943, nr. 2, 4.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 7.8.1945
Land og Folk, 9.7.1945
Information, 19.6., 20.6., 21.6., 26.6., 27.6.,
3.7., 9.7.1945
Morgenbladet, 17.6., 23.6.1945
Nationaltidende, 12.7.1945
B.T., 26.8.1967.
Monumenter:
Mindeplade, Børglum Klosterkirke
Mindeplade, Sergentskolen, Kronborg
Mindeplade, Sakskøbing Kirke
Mindeplade, Vordingborggade 19, København
0 .
Andet:
Begravet ved Børglum Klosterkirkes østre gavl.
Se biografier over Christian Ulrik Hansen,
Poul Herman Johannesen og Erik Nyemann.
